Seminar om outsourcing15-09-2009
Outsourcing af hardware, software og ølbrygning
IT-Forum Fyn sætter fokus på outsourcing og Cloud computing ved et heldagsseminar
15. september kl. 9-16 i Forskerparken 10, konferencen, Odense M
Outsourcing, programmering i skyen (Cloud computing) og killer apps" er alt sammen noget vi læser og hører om dagligt. Men hvad dækker begreberne over, og hvad skal man som bruger, ejerleder eller IT-ansvarlig være opmærksom på, når man går ind i den verden der kaldes outsourcing?
Vi starter dagen med at tale om HW-outsourcing (PaaS og IaaS), dvs. IT-maskinkraft, som lægges ud til en partner, der typisk sørger for al support indtil og med OS samt infrastruktur. Desuden hører vi Microsofts bud på starten af Saas (Software as a Service) og deres indgang til "skyen".
Efter frokost tager vi en tur videre over SW-outsourcing, hvor vi bl.a. hører om Googles vision for cloud applications og services, og hvad de regner med, at tendensen bliver i de kommende år. Desuden får vi et indspark fra PricewaterhouseCoopers om deres opfattelse og forbehold, så man bliver i stand til at afgøre, om der skal outsources, og i så fald – hvor meget!
Vi afslutter det formelle program med en case om programmerings- outsourcing til Ukraine, så vi ved hvad man skal være opmærksom på i denne forbindelse.
Dagen afsluttes med, at vi får lov at smage Brygselv.dk's bryg selv-koncept og de gennemgår deres koncept, som sagtens kan overføres til Outsourcing af HW/SW.
IT-Forum Fyn er naturligvis vært ved en frokost, hvor du har lejlighed til at netværke med de øvrige medlemmer af IT-Forum Fyn og hilse på kunder, samarbejdspartnere og andre konkollegaer.
Seminaret henvender sig til alle der gerne vil i gang med begreberne Outsourcing og Cloud computing, og gerne vil have et forretningsmæssigt perspektiv på begreberne også.
Læs invitationen her
Der er ikke flere ledige pladser på seminaret.
|